Aktuel skat for dig, der rådgiver personer og selskaber
Kursus for advokater, advokatfuldmægtige og andre med interesse for emnet
Program
Nyere lovgivning
Få indblik i den nyeste skattelovgivning og kommende lovinitiativer samt udvalgte nye bekendtgørelser og styresignaler fra Skattestyrelsen og udvalgt ny praksis, herunder ikke-offentliggjorte afgørelser.
Personer, der driver virksomhed i privat regi
Virksomheder, der drives i privat regi, herunder i interessentskab, partnerselskab, kommanditselskab, beskattes i langt de fleste tilfælde efter reglerne i virksomhedsskatteloven.
På kurset fokuserer underviserne særligt på de faldgruber, der er for erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsskatteloven. Disse faldgruber skal man som rådgiver have fokus på i den løbende erhvervsretlige rådgivning, herunder særligt de nyeste lovindgreb og praksis på området. Et eksempel kan være forældrelejligheder der er i virksomhedsskatteordningen.
Personer, der driver virksomhed i selskabsform
På kurset får du tillige viden om virksomheder, der drives i aktie- og anpartsselskabsform, herunder særligt dispositioner mellem selskabet og ejerkredsen, da disse ofte giver anledning til skattemæssige problemstillinger, herunder utilsigtet beskatning. I den forbindelse fokuserer underviserne på, hvilke priser og vilkår, man kan forvente, at SKAT vil acceptere ved sådanne dispositioner mellem selskabet og ejerkredsen. Der vil tillige være fokus på, hvordan ejerkredsen undgår utilsigtet beskatning af rådighed over selskabets aktiver, eksempelvis biler og boliger. Det vil blive gennemgået, hvordan man bør agere, hvis der er opstået et aktionærlån, så man undgår beskatning af ”varm luft”.
Nye ejendomsvurderinger
2021 burde være året hvor de nye ejendomsvurderinger kommer. Det betyder, at der skal være fokus på den stribe af nye love der er kommet i den forbindelse:
Ejendomsvurderingsloven, Indefrysning af stigninger i grundskylden, muligheden for at få lov at betale indefrysningen, Klage over ejendomsvurderingerne helt tilbage fra 2012 og tilbagebetalingsordning
Alle disse nye regler bør man kende, således at man kan rådgive sine klienter optimalt.
Seneste aktuelle nye afgørelser
Seneste aktuelle nye afgørelse er en gennemgang af nogle af de mange afgørelser der hvert år kommer på skatteområdet.
Få indblik i ikke-offentliggjorte afgørelser
Der er en tendens til, at de sager, som skatteyder vinder, ikke offentliggøres i samme omfang som dem, skatteyder taber. For at tegne et mere nuanceret billede af gældende skatteret inddrager underviserne derfor ikke-offentliggjort praksis. Som professionel aktør inden for skatteretten er det selvsagt vigtigt, at man er fuldt opmærksom på ikke-offentliggjorte afgørelser; særligt når de kan bruges til støtte for egen opfattelse i en eventuel tvist med Skattestyrelsen samt til at opnå positive resultater i forbindelse med skatterådgivning.
Undervisere
17. juni 2022 | |
kl. 9.00 - 16.00 | |
7 lektioner |
Kr. 2499,- excl. moms.
Bliv i stand til at forudse de skattemæssige faldgruber og muligheder i tilknytning til den rådgivning, du yder til personer og selskaber.
Hvordan søger jeg?
Du kan søge med et stikord efter et emne eller en underviser ved at klikke på søgeikonet øverst til højre på denne eller en anden side.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Klik på en kursustitel for at se programmet.
Du tilmelder dig derefter ved at klikke på Tilføj til indkøbskurv og vælge Tilmeld dig disse kurser, når du har valgt det eller de kurser, du vil deltage i. Herefter modtager du straks pr. e-mail en kursusbekræftelse og en faktura.
Du kan samtidig tilmelde en eller flere kolleger til samme kurser.
HVORDAN HENTER JEG KURSUSMATERIALET?
- Klik på KURSIST-LOGIN på www.kursusunivers.dk's forside.
- Udfyld herefter dit brugernavn, som er din mailadresse, og dit password.
- Du lander nu på din profilside, hvor du klikker på det relevante kursus.
- På kursussiden klikker du på den seneste (eller eneste) version af kursusmaterialet.
- Herefter fremkommer de forskellige muligheder for at tilgå materialet,
Du kan typisk downloade kursusmaterialet senest 1 uge før kursusdagen.
Du kan vælge at printe kursusmaterialet eller at benytte det digitalt på din egen pc på kurset. Vælger du sidstnævnte mulighed, kan du fx åbne materialet to gange, dvs. i to vinduer. Herefter kan du i det ene vindue følge underviserens PowerPoint og i det andet fx en lovtekst eller en dom.
Send en e-mail til mail@kursusunivers.dk, hvis du er i tvivl om noget eller har glemt dit password.
Kosthensyn
Har du allergi, eller er der andre forhold, der gør, at du skal undgå visse madvarer mv., så skriv i god tid til os på mail@kursusunivers.dk. Så vil vores kursussteder gøre deres bedste for at imødekomme dit behov.