Microsoft har varslet, at understøttelse af deres Outlook app til iPhones ændrer sig i den nærmeste fremtid, hvilket kommer til at påvirke brugere med Outlook app på iPhones med ældre operativsystem (iOS). Hvis I slet ikke anvender Outlook App på iPhones, så se venligst bort fra denne information.

Udfordring

Når Apple frigiver deres nyeste operativsystem iOS 18 til iPhone i september 2024, så udfaser Microsoft samtidig deres Outlook support for Apple iOS 16, hvilket betyder at en hel del iPhones med ældre operativsystem (iOS) ikke længere opfylder systemkravene. Outlook på iOS 16-enheder vil derfor med tiden stoppe med at synkronisere e-mail- og kalenderdata, og applikationen vil ikke blive opdateret sikkerhedsmæssigt.

Anbefaling

Vi anbefaler, at I undersøger, om I har iPhones med iOS 16 eller ældre og får dem opgraderet til seneste iOS, hvis det er muligt. Hvis I har iPhones, som ikke understøtter nyere iOS end iOS 16 og skal bruges til Outlook app fremadrettet, så bør de udskiftes.

I kan tjekke jeres iOS version ved at gå ind i Indstillinger -> Generelt -> Om på jeres iPhones, hvor I minimum skal være på iOS 17 for at undgå problemer fremover med Outlook app.

Hvis I har en MDM/MAM løsning såsom Microsoft Intune, så anbefaler vi, at I danner et centralt overblik over operativsystemversioner på alle jeres iPhones via denne løsning.

Ønsker du hjælp?

Ønsker du hjælp til at danne overblik over om I er påvirket af Microsofts ændring på jeres iPhones, så kan du kontakte booking@itrelation.dk.

Dannelse af overblik over operativsystemversioner på jeres iPhones via Intune eller anden MDM/MAM løsning afregnes pr. forbrugt tid og estimeres til ca. 1 konsulenttime, og kræver at I allerede har en MDM/MAM løsning. Manuel kontrol af klienter afregnes pr. forbrugt tid.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om emnet her:

Microsoft 365 and Office Resources

iPhone models compatible with iOS 17 - Apple Support

 

(290824)