Tilbage
Holdninger fre. 24-11-2023 Jørgen Pedersen

Dansk Advokatforsyning blev i sin tid etableret på et ønske om at gøre obligatorisk efteruddannelse for advokater så god og så billig som overhovedet muligt. Det kæmper vi fortsat for.

Vi og andre kursusudbydere betaler 600 kr. excl. moms til Advokatsamfundet for forhåndsgodkendelse af vores kurser. Det er måske et relativt beskedent beløb, men alting tæller i sidste ende.

For lang tid siden fik vi Advokatsamfundets bekræftelse på, at en forhåndsgodkendelse af et af vores kurser godt må genbruges på senere kurser i vores regi, hvis kurserne er helt identiske. (Derfor kan du fx finde 2023-forhåndsgodkendelser på nogle 2024-kurser).

Som du måske har bemærket, sker det hyppigt, at en underviser gennemfører fuldstændigt det samme kursus for flere kursusudbydere. Det fik os til at bede Advokatsamfundet om at bekræfte, at der ikke skal betales godkendelsesgebyr for et kursus, som allerede er blevet godkendt hos en anden udbyder, hvis underviseren erklærer, at kurserne er identiske.

Det har Advokatsamfundet for nylig afvist med en temmelig forkølet begrundelse.

600 kroner er 600 kroner for os og for jer. Det er det åbenbart også for Advokatsamfundet ...