Program

Kursets hovedvægt lægges på at give deltagerne et indgående kendskab til rekonstruktionsarbejde i praksis med udgangspunkt i reglerne om:

  • Hvornår insolvens foreligger
  • Risiko for ansvar ved ledelse af insolvenstruede virksomheder
  • Hvordan drift af insolvenstruede virksomheder bør tilrettelægges
  • Problemer forbundet ved overdragelse af kriseramte virksomheder
  • Håndtering af interne og eksterne aktører
  • Grundlaget for frivillige gældsordninger
  • De skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige konsekvenser af forskellige rekonstruktionsmodeller
  • Betingelser og grundlag samt proces for forebyggende rekonstruktion
  • Betingelser og grundlag samt proces for rekonstruktionsbehandling
  • Ved inddragelse af cases vil deltagerne aktivt arbejde med rekonstruktionsmodeller.

Indhold

Følgende emneområder vil blive berørt på kurset:

  • Mulighed for skæring af medarbejderforpligtelser som det i dag gælder i konkurs
  • Mulighed for ”fast track” gennemførsel af virksomhedsoverdragelse for bevarelse af profitable dele af en kriseramt virksomhed
  • Hvem der kan indgive begæring om forebyggende rekonstruktionsprocedure?
  • Om og da hvornår der etableres fristdag?
  • Samspillet mellem forebyggende rekonstruktionsprocedure og rekonstruktionsbehandling?
  • Fordele og ulemper ved forebyggende rekonstruktionsprocedure?
  • Identifikation af krisen - krisetegn og analyse
  • Regler for drift af insolvenstruede virksomheder
  • De generelle opgaver for ledelse og rekonstruktøren, henholdsvis kreditorernes rådgivere
  • Likviditet og omkostninger ved rekonstruktionen
  • Rekonstruktionsmodellerne udenretligt og indenretlige - målet med en løsning
  • Tvangsakkord - ligelighedsprincippet, tillidsmænd, afstemningsregler m.v., mindstedividende, retsvirkninger, stemmeklasser, ”elevatormodel”
  • Frivillige gældsordninger – singulære/generelle
  • Erhvervsdrivendes muligheder for at opnå gældssanering
  • Virksomhedsoverdragelsesmodeller bl.a. søster- og datterselskabsmodeller, virksomhedsoverdragelsesloven, masseafskedigelser
  • Kapitaltilførsel og gældskonvertering
  • Forholdet til de enkelte aktører i en rekonstruktion - panthavere, SKAT, banker, øvrige kreditorer, ansatte, LG, ledelse m.v.
  • Processuelle og materielle regler i konkursloven vedrørende rekonstruktionsbehandling.

 

Underviser

Advokat Carsten Ceutz
Se underviserens CV

Advokat Carsten Ceutz

 

Jeg har mangeårig højt rated erfaring med undervisning i blandt andet finansieringsret, rekonstruktioner, konkursbehandling, panthaverregnskaber, virksomhedspant samt i reglerne om konkurskarantæne.

Min tilgang til opgaverne er praktisk og forretnings- og løsningsorienteret med et skarpt fokus på at forbedre forretnings- og markedspositionen. Jeg er ikke blot teoretisk meget velfunderet, men også en dygtig strateg.

Jeg begår mig sikkert og effektivt som anerkendt (udenretlig og indenretlig) rekonstruktør og kurator, og jeg anvender min ekspertise og gennemslagskraft til at undgå tab af værdier og tab af arbejdspladser.

Jeg repræsenterer finansielle kreditorer med blandt andet engagementer i finansiel og operationel leasing, udlån og pant til nødlidende fast ejendom og andelsboligforeninger og styring og realisering af fordrings- og virksomhedspant. Jeg har lang og indgående erfaring med nødlidende virksomheder samt med håndtering af IT, immaterielle rettigheder og ansatte i forbindelse med virksomhedsoverdragelse af de overlevelsesdygtige dele af virksomheder, og de formidlinger og kommunikationsopgaver, der i den forbindelse skal til.

Erhvervserfaring

  • Partner, Senior Excellence Manager, 360 Law Firm, Oktober 2022-nu
  • Advokat, Videnpartner, Kirk Larsen & Ascanius, Januar 2020 - September 2022
  • Selvstændig, Juni 2019 – December 2019
  • Advokat, Partner Bech-Bruun, Januar 2001 – Maj 2019
  • Advokat Lind Cadovius, April 1990 – December 2000
  • Advokatfuldmægtig, Advokaterne i Frederiksgade 1 (senere Philip & Partnere), Marts 1987 – Marts 1990
  • EU (tidligere EF) Kommissionen, 1985 – 1986

Hverv og medlemsskaber

  • Medlem, Københavns Advokatforening
  • Medlem, Dansk Foreningen for Insolvensret
  • Formand, Foreningen af Danske Insolvensadvokater
  • Medlem, International Bar Association Insolvency Section

Undervisningserfaring

  • Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet – Ekstern Lektor Tings- og Kreditorret
  • Danske Advokater – Alle tingsretsrelaterede emner og tidligere alle emner for advokatuddannelsen herunder opgaveskrivning, eksaminering og bedømmelse
  • ADVO Kurser – Alle tingsretsrelaterede emner
  • JUC – Alle tingsretsrelaterede emner samt tovholder på Netværk for Insolvensret - https://juc.dk/produkter/netvaerk-i-insolvensret
  • Hertil kommer omfattende formidlingserfaring (på dansk og engelsk) fra et betydeligt antal nationale og internationale tillidshverv og konferencer.

Information

10. september 2025
kl. 9.00 - 16.00
Thon Partner Hotel Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø
7 lektioner

Kr. 3299,- excl. moms.

Tilføj til indkøbskurv Print programmet

Det er kursets formål at give deltagerne grundlag for at rådgive virksomheder i krise om mulighederne for rekonstruktion, og således både at agere som rekonstruktør samt rådgive kreditorer om konsekvenserne af at deltage i en rekonstruktion.

Kurset er målrettet erfarne advokater, jurister, sagsbehandlere og kreditvurderingsmedarbejdere, som gerne vil opdateres på rekonstruktionsbehandling og det insolvensretlige område, som rekonstruktionsbehandling dækker over.